Rådighedsbeløb: fra månedsbudget til penge frem til næste løn

Hvad skal rådighedsbeløbet dække?

Forbrugerrådet Tænk beskriver rådighedsbeløbet som pengene efter de faste regninger. Mad og tøj skal stadig betales af det beløb. Tænk nævner også blandt andet personlige udgifter, udskiftning af ting og uforudsete udgifter. Derfor kan hele rådighedsbeløbet ikke uden videre bruges på cafébesøg, oplevelser eller andre valgfrie køb.

I din egen plan kan du give det sidste overskud et særskilt navn: penge til valgfrie køb. Så er det tydeligt, hvilket tal der indeholder dagligvarer, og hvilket tal der kommer efter dem. Brug samme opdeling hver måned, også hvis du deler økonomi med en partner.

Fordel de sjældne regninger før resten

Skriv først husstandens indtægter efter skat og de faste udgifter ned. Lav derefter en kalender for regninger, der ikke kommer hver måned. En årlig regning på 6.000 kr. svarer til 500 kr. om måneden, når du har et helt år til at spare op. Men forfalder den om tre måneder uden opsparing, er behovet 2.000 kr. om måneden.

Det er vores regneeksempel, ikke en dansk standardsats. Hold reserven adskilt i dit overblik, så et højt kontobeløb ikke skjuler en kommende regning. Har du allerede reserveret pengene på en budgetkonto, skal den samme regning ikke trækkes fra igen i forbrugsplanen.

Lav to overblik med forskellige formål

Månedsbudgettet kan vise, om indtægten samlet dækker dine udgifter. Planen frem til næste løn bruger derimod den saldo, du faktisk kan disponere over nu, og betalingerne før næste indkomst. De to tal behøver ikke være ens. En regning tidligt på måneden kan skabe et presset tidsrum, selv om månedens samlede resultat er positivt.

Brug kontoudtog og kendte betalingsdatoer til den korte plan. Regn ikke med en kreditgrænse, et salg af investeringer eller en indtægt, der endnu ikke er til rådighed. Hvis tidspunktet for næste indbetaling er usikkert, kan du regne et ekstra scenarie med en senere dato og flere nødvendige udgifter.

Regn resten efter nødvendige køb og reserver

For måneden kan du først beregne indtægt minus faste udgifter. Fordel derefter beløbet på nødvendigt variabelt forbrug, kendte kommende udgifter, ønsket opsparing og en buffer. Resten er din egen plan for valgfrie køb. En procentregel kan være et udgangspunkt, men dine konkrete beløb afgør, om planen hænger sammen.

For den korte periode er beregningen: penge til rådighed nu minus ubetalte regninger i perioden minus resterende nødvendige køb minus buffer. Del kun et positivt resultat med periodens dage. Er resultatet negativt, viser planen et underskud, der kræver ændringer; et negativt dagligt beløb er ikke et brugbart indkøbsbudget.

Undgå at tælle den samme udgift to gange

En husleje, som allerede er betalt og indgår i dagens saldo, skal ikke trækkes fra saldoen igen. Mad købt tidligere i måneden skal heller ikke indgå som resterende madbudget. Del hver post op i betalt, reserveret og endnu ikke dækket, og brug kun det relevante beløb i den korte beregning.

Gennemgå også overførsler mellem egne konti. De kan flytte pengene væk fra den konto, du bruger i hverdagen, uden at være en ny udgift. Hvis flere personer betaler fælles regninger, så aftal, hvis saldo og hvilken andel af regningerne I regner med. Brug én konsekvent afgrænsning.

Brug planen som et arbejdsredskab

Sammenlign efter nogle dage det planlagte forbrug med det faktiske. Hvis nødvendige udgifter blev større, skal resten af perioden opdateres. Et beregnet beløb pr. dag behøver ikke bruges hver dag; du kan lade nogle dage koste mindre for at have plads til et planlagt køb senere.

Denne metode er til din egen økonomiske planlægning. Den vurderer ikke, om en bank vil godkende et lån, og den angiver ikke et rådighedsbeløb, som alle danske husstande bør have. Behold plads til dine egne behov, aftaler og udgifter i stedet for at gøre et eksempel til en grænse.

To forskellige tal i samme økonomi

Alle beløb er opdigtede for at vise metoden. Med 24.000 kr. udbetalt og 15.000 kr. i faste udgifter er månedens rådighedsbeløb 9.000 kr. Hvis du planlægger 4.000 kr. til nødvendigt variabelt forbrug, 1.200 kr. til senere kendte udgifter, 800 kr. som buffer og 1.000 kr. til opsparing, er 2.000 kr. tilbage til valgfrie køb.

Den 2. oktober 2026 er din disponible saldo i et andet, kort overblik 6.500 kr. Næste indkomst kan bruges den 16. oktober. Der er 2.100 kr. i ubetalte regninger, 2.400 kr. i resterende nødvendige køb og en buffer på 600 kr. Regnestykket er 6.500 − 2.100 − 2.400 − 600 = 1.400 kr.

Fra den 2. til og med den 15. oktober er der 14 dage. Det giver 100 kr. pr. dag til valgfrie køb i denne periode. Eksemplet antager, at indkomsten kan bruges fra starten af den 16. oktober. Kontroller selv datoen og brug kun beløb, som ikke allerede er trukket fra eller reserveret i saldoen.

Beregn pengene frem til næste løn

Indtast saldo, kommende regninger, nødvendige køb og buffer. Værktøjet bruger dine egne beløb; det beregner ikke bankens krav til rådighedsbeløb.

Kilder og metode

Forbrugerrådet Tænk: Sådan udregner du dit rådighedsbeløb
Kilden forklarer begrebet og hvilke forbrugsudgifter, der stadig skal dækkes. Vores opdeling, perioderegnestykke og eksempelbeløb er selvstændige.

Forbrugerrådet Tænk: Dit budget for faste udgifter
Budgetøvelsen beskriver at afsætte penge til faste udgifter, også dem der kommer sjældnere. Den angiver ikke beløbene i vores eksempel.

Opdateret: 2. oktober 2026 · Deco